Sæsonstart

Badmintonsæsonen starter primo august og slutter med udgangen af maj året efter. Der vil ikke være træning i de uger skolerne i Ølstykke holder ferie.
UngdomsSpillerUdvalget afholder typisk følgende turneringer i en sæson:

· Juleturnering

· Klubmesterskab

Se opslag på opslagstavlen i hallen.


Hvordan bliver jeg medlem af ØBC

Du kan kontakte Ungdomsformanden her KONTAKT.
Da rigtigt mange gerne vil spille badminton i Ølstykke, har vi en venteliste men vi har i USU et stort fokus på at skaffe plads til alle og der tilbydes prøvetimer på de forskellige hold.
For priser se menupunktet KONTINGENT .



Badminton for nybegyndere meget let øvede spillere

Hvis du som nybegynder ikke rigtig ved om badminton er noget for dig, er det ikke noget problem. Du har mulighed for at få 2 gratis prøvetimer - men inden du dukker op skal det lige aftales, så du skal ringe og aftale nærmere i vores kontortid om tirsdagen, hvor det eneste du skal medbringe er indendørs gummisko, træningstøj og dit gode humør. ØBC låner dig gerne en ketcher og boldene giver vi naturligvis også.
Nye spillere starter med at spille en gang om ugen, da vi har erfaring med, at 2 gange om ugen er for meget i starten og for mange falder fra igen. 

Holdturnering

Udtagelse af spillere til holdturneringen sker i samarbejde med trænerne, hvor trænerne har det suveræne ansvar for holdsammensætningen. Oversigt over holdkampe vil blive uddelt til de udtagne spillere.
Når udtagelsen til holdene har fundet sted i september måned, vil vi kraftigt opfordre nogle af forældrene til opgaven som holdleder for det hold, som jeres barn er tilknyttet.
Rollen som holdleder består i sin enkelthed i at sørge for at stille med alle spillere evt. reserver og ved hjemmekampe at indrapportere resultatet på badmintonpeople.


Åbne (individuelle) turneringer

I modsætning til holdturneringen, hvor resultatet gælder for holdet som helhed, så gælder resultatet af en åben turnering kun én selv (samt evt. makker i doubler).
De enkelte turneringer udskrives både med udgangspunkt i alderstrin og i spillerstyrke. Alle spillere er tildelt en klassificering, og det er vigtigt, at man kun tilmeldes i turneringer, der er passende til ens spillerstyrke.
Tilmelding foretages på badmintonpeople af den enkelte.
Holdturnering går altid forud for andre badminton relaterede aktiviteter

Ølstykke Badminton Club | Tranekærvej 2 , 3650 Ølstykke | - | oelstykkebc@gmail.co​m