Ny badmintonledelse i DGI Nordsjælland
Klub: Ølstykke Badminton Club
Publiceret af: Lars Rieneck
Dato: 21-07-2014 20:34:52
Kategori: Generelt
     
Information fra DGI Nordsjælland Badminton
DGI Nordsjællands bestyrelse har efter ønske fra det tidligere badmintonudvalg udpeget en ny badmintonledelse, der skal stå i spidsen for en
ny organisering af badminton i Nordsjælland.

De tre i badmintonledelsen er:
  • Flemming Jørgensen, Ølstykke
  • Benjamin Toppenberg Lazar, Rudersdal
  • Robert Frost Andersen, Slangerup

Flere fra det tidligere udvalg og siddende underudvalg har været med i processen om at pege på denne nye struktur, som vi ser frem til at
arbejde med. Den nye badmintonledelse har holdt de første møder og er godt i gang med at få overblik over det kommende
badmintonarbejdet i Nordsjælland. Den kommende ledelsesstruktur tager form som en trilogi, hvor der efterfølgende, i samarbejde med
tidligere underudvalg og badmintonkonsulent, vil blive nedsat udvalg, arbejds- og kompetencegrupper med flere frivillige.

Vi ser i landsdelsbestyrelsen meget frem til det nye samarbejde med badmintonledelsen.

Venlig hilsen

Mathilde Fritzbøger
Medlem af landsdelsbestyrelsen, DGI Nordsjælland og kontakt til badminton
Kort præsentation af den ny badmintonledelse:

Fra venstre: Benjamin Lazar, Flemming Jørgensen, Robert Frost Andersen
 
Benjamin Lazar
er 22 år og bosat på Nørrebro. Til daglig studere han fysik på Københavns Universitet. Benjamin er chef træner i Rudersdal badminton, hvor
han træner brede for ungdommen samt klubbens senior/motionister. Herudover instruere han på DGI’s trænerkurser. Benjamin har selv været
gennem en række kurser, hvor mest nævneværdig er DGI’s træner akademi, som han afsluttede i 2011. Han har desuden erfaringer med en del
af DGI’s tiltag såsom miniton, badminton i skolen osv.
 
Flemming Jørgensen
50 år. Har 2 drenge på 12 og 14 år, der begge spiller badminton. Har deltaget i Ølstykke BC uungdom i en 4-5 år, hvor han bl.a. er ansvarlig
for holdturnering mv. Har tidligere stillet sig til rådighed for at hjælpe DGI i forskellige sammenhænge, bl.a. omkring holdturneringens
regelgennemgang, da nye regler blev indført. Har også deltaget i workshop om forskellige mulige organisationsmodeller for DGI NSJ (herunder
den nu valgte). Deltager ofte som leder ved klubture og har været LM Landsdelsleder et par gange. Taler ofte med mange folk fra de øvrige
klubber i landet, når vi er på tur. Til daglig arbejder han med kreditforsikring i København.

Robert Frost Andersen
er 42 år, og far til to døtre som begge spiller elitebadminton. Robert er cheftræner for ungdom i Farum Badmintonklub. Desuden er han stifter
og leder af Badminton Academy, som er et af landets størst badminton akademier (www.badmintonacademy.dk). Ud over dette er Robert specialtræner
i forskellige klubber og han underviser også spillere individuelt. Han er uddannet Cand. Merc. i Innovations- og virksomhedsledelse og har
desuden en coachuddannelse. Robert arbejder sideløbende som ledelseskonsulent, og har været direktør og salgschef i forskellige virksomheder.



 

 
Ølstykke Badminton Club | Tranekærvej 2 , 3650 Ølstykke | - | oelstykkebc@gmail.co​m
CVR nr.: 50529053 Danske Bank 1551 3168 240 244