Ungdoms holdturnering
Klub: Ølstykke Badminton Club
Publiceret af: Lars Rieneck
Dato: 05-11-2012 11:27:12
Kategori: Generelt
     

Så blev det weekenden den 17./18. november, og den har været udfordrende.

 

7 ungdomshold skulle vi have afsted – 1 om lørdagen og 6 om søndagen – alle på udebane og de fleste i “langtbortistan”.

 

Uheldigvis var der en del spillere, der af forskellige årsager ikke kunne spille den programsatte holdkamp (sygdom, fødselsdage og andet), og det var ikke helt let at finde reserver til alle holdene. Det lykkedes dog til sidst at få bemandet alle hold på lovlig vis, undtaget et enkelt, hvor vi heldigvis fandt en dreng, der kunne tage med i stedet for den pige, der skulle have været med på holdet. På den måde fik de alle nogle træningskampe, selvom 2 kampe på den måde var tabt på forhånd – pyt med det. Det vigtigste er at komme afsted og få nogle kampe.

 

Tak til alle de spillere, der sprang til som reserver – en fik endda spillet 2 holdkampe i weekenden!

 

Det gik meget forskelligt for holdene – de fleste fik gode kampe, og vi vandt også en del. Her kommer et resume:

  • U11D: Klarede sig rigtigt godt. Vandt en holdkamp og spillede en uafgjort – på trods af, at modstanderen spillede med 4 drenge og dispensation herfor.
  • U13D: Det var 2 udfordrende holdkampe, der begge blev tabt. Alle kæmpede en brav kamp – holdleder Sandie har skrevet et separat indlæg fra oplevelsen på vores hjemmeside.
  • U13B: Mødte puljens 2 tophold. Første kamp var mod Espergærde, og den vandt vores tapre 4 spillere 4-2... bravo! Den anden kamp var mod Frederiksværks førstehold, og den tabte vi 5-1, men det var nu alligevel flot, at I vandt den ene kamp – de øvrige kampe ser også ud til at have været ret tætte.
  • U13A: Mødte også deres puljes 2 tophold. Herlufmagle ser ud til at være uovervindelige – de vandt 6-0 over vores godt kæmpende spillere. Anden kamp var mod Helsingør, og den tabte vi 4-2.
  • U15D: Spillede lørdag i Værløse, og vores hold vandt begge kampe – den ene 6-0. Rigtig flot spillet!
  • U15B-1: Spillede 3-3 mod Taastrup. Fint at tage point fra dem, endda uden holdets normale første singles, som ikke kunne være med.
  • U15B-2: Var så langt væk som i Blistrup. De kan godt være lidt skrappe i Blistrup, og denne søndag var ingen undtagelse. De slog vores hold med 6-0. Til gengæld vandt Ølstykke 5-1 over Albertslund. Sådan, så var der også point denne gang. Tak til Frederik og Tommy for at springe til. I havde en medrivende 3-sætter mod Blistrup.

Næste holdrunde vil være den 9. december, hvor vi får følgende hold i aktion: U11D, U11A, U13D (spiller lørdag den 8. dec.),

U13B (spiller i Ølstykke),

U13A og U15D (spiller også i Ølstykke).

 

Held og lykke i næste runde!

 

Mange sportslige hilsener

Flemming, ØBC usu







Kære alle

Så fik vi spillet 2 holdkamp - det var igår I Stenløse.
Vi var følgende afsted:

Mathias
Kasper Kai
Jonas
Magnus

Vi spillede 2 Holdkampe , 1 mod Stenløse og 1 mod Holte.
Da vi måtte undvære en pige, måtte vi spille 1 single og 1 double tabt i hver holdkamp - dog havde vi Magnus med som "erstatning" og der blev kæmpet bravt.

Desværre viste det sig at være skarpe modstandere, som klarede sig en tand bedre end os- og vi fik et resultat på begge holdkampe - hvor modstanderne vandt.

Men drenge - I kæmpede bare kanon bravt - jeg synes det var super flot gået og godt I holdt ud!

Og det vigtigste i denne sammenhæng er jo , at fik jer en go gang træning.

Jeg håber at I alle er friske igen og stadig har lyst til at spille igen - jeg ved det var rigtig hårdt for flere af jer, men jeg håber I er ved frisk mod igen.

I skal huske på at I faktisk alle fik point i alle sæt;O)

Sidst vil jeg huske at sige, at vi jo desværre spillede en double igår, hvor et par Holte drenge forsøgte at snyde med jeres point -

GODt i sagde det til mig , så vi fik talt med Holdlederen - og fik det rettet - for det vil vi ikke finde os i!

Dette er samtidig en opfordring til jer alle, unger som forældre - oplever I at der blir snydt i kampene - er det vigtigt i siger til straks -

vi skal spille fair kampe..

Vi har en ny holdkamp igen lørdag d.8 December, og her har vi følgende der skal afsted:

Marcus
Kasper Kai
Valdemar.

Vi mangler en pige, men sådan en er vi igang med at eftersøge ;O)

Vi skal til Helsingør, og jeg vender tilbage omkring tidspunkt når vi nærmer os - måske vi skal arrangere lidt samkørsel??

Fortsat god aften.

Venlig hilsen
Sandie



 

 
Ølstykke Badminton Club | Tranekærvej 2 , 3650 Ølstykke | - | oelstykkebc@gmail.co​m
CVR nr.: 50529053 Danske Bank 1551 3168 240 244