ØBC Ungdom

Velkommen Ølstykke Badminton Club

En klub for alle
Hos ØBC er det vigtigt for os, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Vi lægger vægt på, at spillerne kan mødes og skabe relationer på tværs af holdene, hvilket styrker sammenholdet og glæden ved sporten.

ØBC Værdier:
Glæde

Det skal være sjovt at spille badminton. Vores spillere lærer og udvikler sig bedst igennem glæde, samt udviklinger et længerevarende forhold til badminton.

Sammenhold
Det skal være sjovt at komme til træning med sine venner. Vores spillere lærer bedst gennem et godt sammenhold og en tryg atmosfære.

Inklusion
Vores spillere har ikke blot et godt sammenhold, men er samtidig gode til at inkludere andre medspillere, modspillere og trænere i deres sammenhold.

Udvikling
Vores spillere skal have det sjovt igennem udvikling. De skal skabe deres egen udvikling gennem hjælp og støtte fra træneren. Spillerne  skal være konkurrencedygtige imod modspillere.

Fair Play
Vores spillere er kendt for deres retfærdighed, og deres fremragende ageren på banen. Vores spillere skal være søde mod hinanden og deres modstandere i alle arenaer.

Fællesskab og udvikling
I Ølstykke Badminton Club handler det ikke kun om badminton – det handler også om at skabe gode oplevelser og stærke relationer. Vi arbejder målrettet på at skabe en god atmosfære, hvor træningen er både sjov og inspirerende.

Vi glæder os til at se dig på banerne og hjælpe dig med at udvikle dig – både som spiller og som en del af vores stærke fællesskab!